DRØMMER DU OM NY BELÆGNING I HAVEN, INDKØRSLEN ELLER VED CARPORTEN?
Vi skaber produkter, der fungerer bedre og holder længere. Vores produkter løser reelle problemer med et enkelt design og ærlige materialer.
DER ER NOGET SÆRLIGt VED AT TRÆDE UD I EN HAVE, HVOR BELÆGNINGEN BARE SPILLER. HVOR FLISERNE LIGGER SNORLIGE, FARVERNE MATCHER HUSEt, OG HELHEDEN EMMER AF ORDEN OG KVALITET.
MÅSKE STÅR DU NETOP NU OG OVERVEJER OM DET ER TID TIL AT FÅ LAGT NY BELÆGNING - OG I SÅ FALD ER DER FLERE TING DER ER GODE AT HAVE I BAGHOVEDET, FØR ARBEJDET GÅR I GANG:
Hos Eriks Entreprenørservice hjælper vi hver dag kunder med at skabe flotte og holdbare udendørsarealer – og her deler vi gerne nogle af de vigtigste overvejelser, du bør gøre dig.
1. Hvad skal belægningen bruges til?
Det lyder måske banalt, men belastningen på belægningen er det første, vi altid spørger ind til.
En indkørsel, hvor biler kører og står, kræver en helt anden opbygning end en terrasse eller gangsti i haven.
Til terrasser og stier er belægningssten på 4–6 cm som regel nok.
Til carporte og indkørsler anbefales sten på 7–8 cm for at sikre stabilitet og lang levetid.
En korrekt opbygning af bund og bærelag er også helt afgørende – det er fundamentet, der gør, at belægningen ikke sætter sig med tiden.
2. Farver, form og æstetik
Når det tekniske er på plads, kommer den sjove del – udtrykket.
Her er der masser af muligheder, og det er her, du virkelig kan sætte dit personlige præg.
Tænk over:
Hvilken stil har dit hus og din have? Moderne, klassisk, landligt?
Ønsker du et roligt og ensartet udtryk, eller må der gerne være liv og kontrast?
Mørke sten giver et eksklusivt look, mens lyse nuancer åbner og forstørrer rummet.
Kombiner evt. flere farver eller størrelser for et mere levende resultat.